|
Møldrupegnens Landsbyråd
Møldrupegnens Landsbyråd dækker den del af Viborg Kommune, der ligger i Himmerland. Altså den del af kommunen, der ligger nord for Skals Å. Området er kendetegnet ved en meget alsidig og storslået natur.
Området strækker sig fra Limfjordslandskabet i vest, ådalene ved Skals og Simested Å, der skærer området mod øst, Hedearealet mod nord, og Hærup- og Klejtrup Sø i øst.
Gæster og borgere bydes velkommen til at besøge området og opleve:
- Det smukke skovområde ved Hærup Sø
- Rige fiskemuligheder ved Skals og Simested Åer
- Tulsbjerge, et bakketerræn med en række velbevarede gravhøje
- Jernalderlandsbyen i Hvolris med bl.a. udstillinger, skulpturlund, jernalderhuse og forskellige aktiviteter
- Ulbjerg Klint, kystlandskabet mod Lovns Bredning med stejle og erosionsprægede klinter af stor forsknings- og oplevelsesmæssig betydning
- C.E. Flensborgs Plantage
- Simested Ådal fra Låstrup op til Borup Hede
- Gode vandringsmuligheder ved skov, sø og hede
- Verdenskortet ved Klejtrup Sø
- Fuglereservatet ved Hjarbæk Fjord
|