Hvad er - et landdistrikt?
Af hele Danmarks areal er det kun omkring 12 %, der er benyttet til bebyggelse og infrastruktur. Af dette areal udgøres blot 4 % af byer med over 200 indbyggere. Er Danmark ikke længere et landbrugs- og landsbypræget samfund, er det altså - rent arealmæssigt - stadigvæk et landdistriktssamfund.
Hvordan skal vi definere ’alt det derude’ - og hvad skal vi bruge al denne plads til?
Definitioner med udgangspunkt i bystørrelse:
1. Den mest udbredte definition inden for denne kategori er den, som anvendes af Danmarks Statistik. Her er landdistrikterne som allerede nævnt den del af landet, som ligger uden for sammenhængende bebyggelser med flere end 200 indbyggere. Her taler vi om ca. 15 % af den danske befolkning.
2. Nogle er dog også parat til at anse landdistrikterne for at rumme bysamfund med flere end 200 indbyggere. F.eks. blev der i Landdistriktsprogrammets artikel 33 lanceret en fortolkning, hvor ansøgere til programmet kan komme fra byer på op til 3.000 indbyggere. Beregnet på kommunesammensætningen fra før kommunalreformen i 2007, udgjorde landdistrikterne mindst 40 % af den danske befolkning.
VIBORGEGNENS LANDDISTRIKTSRÅD
VEDTÆGTER
Navn, stiftelse og hjemsted:
Organisationens navn er VIBORGEGNENS LANDDISTRIKTSRÅD
Landdistriktsrådet er stiftet af Landsbyrådene i Fjends, Karup, Møldrup og Tjele kommuner samt Landsbykæden i Bjerringbro kommune.
Landdistriktsrådets hjemsted er formandens adresse.
Formål.
Landdistriktsrådets formål:
Som overordnet og samlende instans
- medvirke til udvikling for landdistrikterne i Viborg kommune.
- medvirke til samarbejde medlemmerne imellem
- medvirke til samarbejde mellem Landdistriktsrådet og Viborg
Kommune, på bl.a. områderne erhverv, bosætning, miljø, børn og
unge, turisme og infrastruktur
- i samarbejde med Viborg kommune at etablere en rådgivningsfunktion
for frivillige projekter, for derved at lette adgangen til det offentlige og
virke som en ”guide” for projekterne.
Medlemmer:
Som medlemmer kan optages Landsbykæden/Landsbyrådene i Bjerringbro, Fjends, Karup, Møldrup, Tjele og Viborg landdistrikt.
Delegerede:
Hvert medlem vælger, efter egne retningslinier, 2 delegerede og 2 suppleanter til Landdistriktsrådet.
Møder:
Der afholdes mindst 4 møder årligt, første uge i hver af månederne marts, juni, september og december, hvor mødet i juni er et årsmøde.
På mødet i juni vælges:
- formand, næstformand, sekretær og kasserer. Disse udgør forretningsudvalget.
- medlemmer til udvalg mm, hvor Landdistriktsrådet er repræsenteret.
- 1 revisor og 1 revisorsuppleant
Sekretæren optager referat fra møderne, og referatet udsendes senest 8 dage efter mødets afholdelse til medlemmerne og de delegerede. Referatet fremlægges til godkendelse på næstfølgende møde.
Formanden udsender dagsorden for møder senest 8 dage før mødets afholdelse.
Ethvert medlem kan indkalde til ekstraordinært møde med mindst 14 dages varsel, med angivelse af mødets dagsorden.
Forretningsudvalg:
Forretningsudvalget afholder møder efter behov
Forretningsudvalget fastlægger selv sin forretningsorden, som godkendes af årsmødet.
Forretningsudvalget varetager Landdistriktsrådets interesser mellem møderne.
Ad hoc udvalg:
Forretningsudvalget kan foreslå nedsættelse af ad hoc udvalg vedrørende bestemte
områder og opgaver. Ad hoc-udvalget skal godkendes af Landdistriktsrådet på
førstkommende møde. Ad hoc-udvalg kan bestå af en eller flere personer.
Kommisorium defineres overfor Ad hoc udvalg, der referer til forrretningsudvalget.
Økonomi:
Der opkræves ikke kontingent.
Fælles udgifter søges afholdt over kommunal bevilling.
Landdistriktsrådet kan råde over fondsmidler i henhold til bevillingens tilsagn.
Landdistriktsrådet hæfter alene med sin formue overfor tredjemand. Denne kan ikke gøre krav gældende hverken mod medlemmer, delegerede, forretningsudvalg eller bevilgende kommunale myndigheder og fonde.
Landdistriktsrådet kan ikke optage lån.
Økonomiske dispositioner foretages i overensstemmelse med forretningsordenen.
Kassereren fører regnskab over alle økonomiske dispositioner.
Regnskabsåret er kalenderåret.
Revideret regnskab fremlægges på årsmødet til godkendelse.
Udtræden:
Ethvert medlem har ret til at træde ud af Landdistriktsrådet.
Meddelelse herom skal være formanden i hænde inden årsmødets afholdelse, og udtræden sker med virkning fra årsmødet.
Udtrædende medlemmer har intet krav på Landdistriktsrådets aktiver eller formue.
Ændring af vedtægter:
Ændring af vedtægter kan foretages på årsmødet, hvis mindst halvdelen af de delegerede stemmer for (almindeligt stemmeflertal).
I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Opløsning:
Landdistriktsrådet kan opløses på et årsmøde hvor mindst 2/3 af de delegerede stemmer for opløsningen.
Opløsningen skal godkendes på et ekstraordinært møde hvor mindst halvdelen af de fremmødte delegerede stemmer for opløsningen.
Det ekstraordinære møde afholdes 14 dage efter årsmødet.
I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Eventuelle økonomiske midler ved opløsningen fordeles ligeligt mellem medlemmerne.
Ikrafttræden:
Disse vedtægter træder i kraft den 20. marts 2007.
Lokalsamfund-Netværkssamfund
Vi skal til at omdefinere
begrebet ”lokalsamfund”
Tænke i ”netværkslandbyer”
SAMTÆNKE BY OG
LANDUDVIKLING
|